Ashtanga Vinyasa Yoga


received 876888435698335Ashtanga Vinyasa Yoga er en dynamisk yogaform, hvor man bevæger sig ind og ud af forskellige yogastillinger (asanas) i en struktureret og fastlagt sekvens (serie). I ashtanga yogaen synkroniseres åndedræt og bevægelse i et flow (vinyasa), hvor hver enkelt bevægelse er koordineret i forhold til vejrtrækning og et bestemt fokuspunkt (drishti), som hjælper med at fastholde koncentrationen. Desuden opretholder man stabiliteten og sikkerheden under praksis ved at aktivere tre vigtige kropslåse (bandhas), som er med til at sørge for en korrekt holdning under yogaen. Ved aktivt at bruge disse principper skaber ashtanga yogaen en meditativ stemning, hvorfor denne yogaform også ofte er blevet kaldt meditation i bevægelse. Ordet ”ashtanga” betyder egentlig ”yogaen med otte lemmer”.

 

 

 

De otte lemmer er:

yama (moralske forskrifter om, at man eksempelvis ikke må lyve, stjæle og være voldelig)

niyama (foreskrifter om mental og fysisk hygiejne)

asana (yogastillinger)

pranayama (åndedrætsøvelser)

pratyahara (kontrol over sanserne)

dhyana (koncentration)

dharana (meditation) og

samadhi (mental frigørelse eller en slags super-bevidsthed)


Ashtanga yogaen i sin moderne form blev udviklet af Sri K. Pattabhi Jois i Mysore i Sydindien. Efter hans død i 2009, overtog hans barnebarn R. Sharath Jois skolen Krishna Pattabhi Jois Ashtanga Yoga Institute (KPJAYI) i Mysore, hvor hundredvis af yogier og yoginier hvert år rejser til for at praktisere. Pattabhi Joise underviste aktivt i over 70 år, og hans elever er i dag spredt ud over hele kloden.
 

 

Ashtanga Sadhana


rio2Ordet ”Ashtanga Sadhana” betyder ashtanga praksis. En typisk ashtanga praksis foregår ved at man laver den del af serien, som man er kommet til, og får nye stillinger af læreren, når man er parat til det. Det betyder at eleverne ikke følges ad i en ashtanga klasse, men i stedet laver de det de har lært i deres eget tempo og afslutter på forskellige tidspunkter. Læreren bevæger sig så rundt i klassen og giver individuel vejledning og feedback.

Denne form for undervisning kaldes Mysore selvpraksis, og er opkaldt efter den by i Indien, hvor ashtanga yogaen kommer fra. Der findes også talte eller guidede klasser, hvor underviseren tæller eller guider en gruppe elever igennem sekvensen samtidigt.

På Ashtanga Sadhana kan du oplever begge undervisningsformer, men den typiske undervisningsstil er selvpraksis. En af fordelene ved en selvpraksis er, at man efter ganske kort tid kan begynder at lave sin praksis derhjemme, fordi man lærer sekvensen af stillinger udenad.

JoomSpirit