Rikke Olesen

 
rikke 6082-1Jeg har lavet ashtanga yoga siden 2004 og undervist siden 2012. Yogaen har været med til at udvikle mig på et personligt plan og jeg brænder for at videregive de oplevelser og erfaringer, jeg har fået igennem min praksis.

 

I 2004 blev jeg introduceret til ashtanga yoga af Tanja Schøndorff og Miles Ratledge her i Aarhus og blev med det samme grebet af den spændende og udfordrende praksis. Jeg var for alvor solgt, da jeg oplevede, hvordan yogaen hjalp mig til at håndtere arbejdsbyrden og stressen på medicinstudiet. To år senere deltog jeg i Pattabhi Jois’s workshop i København og blev inspireret til at rejse til Mysore for at studere ved Pattabhi Jois Ashtanga Yoga Institute (KPJAYI). Her tilbragte jeg halvanden måned i 2007 og rejste efterfølgende til Ubud, Bali, hvor jeg fortsatte min træning i yderligere halvanden måned hos Kirsten Berg og Mitchell Gold (begge har studeret ved Pattabhi Jois).

 

Siden mit ophold i Indien/Indonesien har jeg hovedsageligt benyttet mig af hjemme-/selvpraksis til at udforske og udvikle min praksis. Jeg har endvidere deltaget i adskillige workshops og intensive ashtanga yoga-kurser med internationale undervisere.  

 

RikkeDSCI0220-4I 2008 blev jeg færdig som læge ved Aarhus Universitet og flyttede i 2009 til North Carolina for at lave PhD. I North Carolina deltog jeg i flere workshops med David Keil og Gretchen Suarez, og jeg træner fortsat hos dem så ofte som muligt. Derudover deltog jeg i en måneds intensiv workshop med Matthew Sweeney i 2010.

 

Jeg flyttede tilbage til Aarhus i 2012, hvor jeg afsluttede min PhD. Jeg arbejder nu som forsker på Infektionsmedicinsk afd., Skejby Sygehus. I efteråret 2012 tog jeg uddannelsen som fysiurgisk massør hos Massageskolen i Århus. Derudover har jeg i 2012/2013 haft mulighed for at træne flere gange hos John og Lucy Scott.

 

 

Primære lærere og inspirationskilder:
David Keil, Gretchen Suarez og John og Lucy Scott

 

Kontakt:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

                                    watermark-lilly  

                         

JoomSpirit