Praktiske forhold


Vi har yogamåtter og andet udstyr til låns, men når man har gået til ashtanga yoga et stykke tid, kan det være rart at have sin egen måtte.

Vi har et tekøkken samt bad og toilet i kælderen. Medbring eget håndklæde, hvis du skal bruge brusebadet.

Ashtanga yoga er en fysisk krævende form for yoga, som giver styrke, udholdenhed og smidighed, og du skal regne med at få pulsen op og begynde at svede, når du laver ashtanga yoga. Iklæd dig derfor tøj, som er let at bevæge sig i, og som ikke fylder for meget. Almindelig fitnesstøj fungerer fint. Medbring også gerne et lille håndklæde til at tørre sveden af panden.


Undgå at spise et stort måltid 2-3 timer inden yogaen. Undgå også at drikke noget en halv time inden og under yogaen. Sørg i stedet for at have drukket nok i løbet af dagen, og drik når du er færdig med yogaen. Grunden til at man undgår mad og drikke er, at nogle af stillingerne kan føles ubehagelige, hvis man har noget i maven.

Hvis man er forhindret i at komme og gerne vil komme på et andet hold istedet, kontakter man underviseren på det pågældende hold for at høre om der er plads.


VIGTIGT:  Tag skoene af inden du går ind i lokalet og bær dem ned i kælderen, så vi undgår at der kommer snavs på gulvet. Ashtanga yoga dyrkes i bare tæer, så det er vigtigt, at gulvet er rent.

     

                   anne-prak 6214-

 

JoomSpirit